31
Okt

"Englevagt": Åben kirke i Lønstrup

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Adresse
Lønstrup Kirke, Lønstrup Kirkevej 8, 9800 Hjørring
Beskrivelse
Den 31. oktober er noget helt særligt. Byens børn går fra dør til dør og råber ”slik eller ballade”, og haver og huse er uhyggeligt udsmykket med blod, edderkoppespind og zombier. Men oppe på bakken bliver der et helle midt i alt det uhyggelige! Inde i kirken vil der være et rum med lys midt i mørket og aktiviteter for børn og deres voksne. I år bliver Lønstrup Kirke et sted, hvor hjertegløden viser sig stærkere end døden. Lønstrup Kirke holder nemlig ”englevagt” den 31. oktober kl. 19.00-20.30. Alle børn og voksne er velkomne forbi til åben kirke, hvor man kan løse opgaver sammen med bl.a. KFUM-spejderne. Kirkens rum vil blive lyst op i de smukkeste farver og fyldt af en himmelsk musik, og der er slik til alle børn – uanset om de laver ballade eller ej. Så kig forbi kirken på jeres tur rundt i byen og bliv mindet om, at lyset skinner i mørket – og mørket greb det ikke.