08
Jun

Drop in dåb og vielse i præstegårdshaven

Tidspunkt
kl. 11:00
Præst
Pia Niebuhr
Sted
Mårum præstegårdshave
Beskrivelse
Drop-ind i Mårum Præstegårdshave og bliv døbt eller viet Pinsedag den 8. juni Der vil være pinsegudstjeneste i haven kl. 11.00 og så tilbyder vi efterfølgende en lidt anderledes dåb eller vielse i smukke omgivelser og under åben himmel fra kl. 12.00-14.00.  Der vil være musik med pinse- og forårsalmer og sange og menighedsrådet vil byde på et glas. Der kan være mange grunde til, at man ikke blev døbt som barn, eller ikke fik døbt sit eget barn da det var lille.  Når man bliver forælder og står med et spædbarn, bliver der vendt op og ned på hele ens tilværelse og selv om man gerne vil have sit barn døbt, er det ikke altid at tiden, overskuddet eller økonomien er til det.  Det kan også være, at dit store barn skal gå til konfirmationsforberedelse og konfirmeres næste år og derfor skal døbes inden. Så er det en mulighed denne dag. Som noget nyt tilbyder vi også vielser denne dag. Det kræver dog lidt mere forberedelse, da den man frier til først skal sige ja, - foruden at man skal have en ægteskabserklæring med på dagen. Den kan man ansøge om på www.borger.dk  Man kan bare ”droppe ind” og blive døbt eller viet, men man må også meget gerne melde sig til, ved at sende en mail til mig på: pin@km.dk eller ringe til mig på tlf. 24211770 Er det mod forventning dårligt vejr, flytter arrangementet til Mårum kirke.