Dåb og vielse
Booking af dåb eller vielse
Ønsker du dit barn døbt i enten Lyderslev eller Frøslev Kirke?
Vi tilbyder lørdagsdåb på udvalgte lørdage. Vi samler gerne dåbene en smule, så kontakt sognepræsten for videre aftale. Vi døber selvfølgelig også om søndagen ved gudstjenesten. De ligger kl. 9.30 og den første søndag i måneden kl. 11
Forberedelse?
Navnet skal være godkendt efter gældende navnelov.
Udvælg 2-5 faddere inkl. gudmor/far. Skaf deres navne og adresser og send til præsten.
Tænk gerne over en dåbssalme eller en salme, der betyder noget for dig/jer.
Navngivning inden?
Du kan sagtens navngive dit barn på borger.dk inden dåben. Det ændrer ikke ritualet.
I tvivl?
Ved dåben siger en voksen ja på barnets vegne, at det vil døbes og (så vidt muligt) opforstres i den kristne tro på den måde vi nu gør det her i Danmark. Mange tolker dåben som en dansk tradition og en god ramme om en navngivning. Andre igen siger om dåben, at den for dem også udtrykker taknemmelighed over at være blevet en familie. Andre igen lægger vægt på troen og det spirituelle. I kirken siger vi også, at ved dåben modtager barnet Guds velsignelse; som et skulderklap på vej ud i barndommen.
Er du/I i tvivl om dåb er den rigtige løsning for jeres barn, så kontakt gerne præsten for vejledning om dette. Tlf.: 51 89 46 12