17
Apr

Gudstjeneste Lumby

Tidspunkt
kl. 17:00 - 18:00
Præst
Mette Louise Gabelgaard
Adresse
Lumby Kirke, H.C. Lumbyes Vej 32, Lumby, 5270 Odense N
Beskrivelse
Skærtorsdag er aftenen, hvor Jesus spiser sit sidste måltid, påskemåltidet, sammen med sine disciple. Det sker mange ting den aften. Jesus forudsiger, at en af disciplene vil forråde ham. Og det er lige præcis det, der sker. Judas, en af disciplene, lister ud og fortæller ypperstepræsterne og de skriftkloge, hvor de kan finde Jesus, så de kan arrestere ham. Jesus forudsiger også, at Peter, den mest fremtrædende discipel, vil fornægte Jesus inden hanen har galet tre gange, selvom Peter har lovet, at han vil gå i døden for Jesus. Midt i denne stemning af svigt, mismod og sorg tager Jesus et brød, brækker det og giver disciplene et stykke hver og siger: ”Dette er mit legeme, som gives for jer”. På samme måde giver han dem et lille bæger vin hver og siger: ”Dette er mit blod, som gives for jer. ”Drik alle heraf, dette er mit blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse”. Og dermed rækker han ud mod fællesskabet og kærligheden. Nadveren er et tegn på Guds store kærlighed til os. En kærlighed som er stærkere end mørket og døden. Stærkere end vores svigt og formåen, og som gør alting nyt. Efter gudstjenesten samles vi i Lumby Sognegård til hyggeligt samvær og aftensmad. Alle er hjertelig velkomne!