06
Nov

Korkoncert med Cæciliekoret

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Kvanløse Kirke, Ringstedvej 203, 4300 Holbæk
Beskrivelse
Cæciliekoret er opkaldt efter Sankta Cæcilia, som er skytshelgeninde for sangere. Vi er et yngre, ambitiøst kammerkor, som synger klassisk kormusik. At synge sammen, intonere med hinanden og at skabe konsonans hele vejen rundt er blevet vores varemærke. Den klassiske kormusik er vores hjemme bane, hvor vi til stadighed udforsker den store, smukke danske sangskat, men hvor vi mindst lige så gerne boltrer os i de store værker af fx Johann Sebastian Bach. Dirigenten Kasper Eliassen er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet med særligt fokus på sang og korledelse og opførelsespraksis. Hans musikalske karriere tæller mere end 10 år som sanger/kantor ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, dirigent og teamkoordinator for korskolen ved Musisk Skole Kalundborg, og en årrække som aktiv professionel sanger i Ars Nova Copenhagen, Theatre of Voices og de professionelle kammerkor i København. Koncerten er planlagt til at foregå Kvanløse kirke. Kirken skal dog renoveres i den nærmeste fremtid, men da vi endnu ikke ved hvornår processen går i gang, kan koncerten blive flyttet til Nr. Jernløse kirke. Hold øje med Facebook, på hjemmesiden og opslag. Velkommen til – gratis adgang