10
Mar

Støttekredsen i Kristrup

Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:30
Adresse
Kristrup Kirke, Kristrupvej 129, 8960 Randers SØ
Beskrivelse
”Dagligt liv i et topsikret fængsel” v. fængselspræst Jesper Birkler I foredraget fortæller Jesper Birkler om den ofte barske hverdag blandt mennesker, som er dømt for kriminalitet indenfor rocker- og bandemiljøet. Dømt for drab, narkohandel, røveri, vold og terror m.v. – en hverdag som er meningsfuld og teologisk udfordrende. I det topsikrede Enner Mark Fængsel ved Horsens afsoner de indsatte fængselsstraffe fra nogle få år til livstid og forvaring. At være præst i denne sammenhæng rummer en række særlige udfordringer og indebærer nødvendige teologiske overvejelser om skyld og straf, håb og længsel. Hvordan påvirker det et menneske at skulle afsone en ofte lang dom i et sådant fængselsmiljø? Hvordan kan man opretholde kontakt til familien udenfor og forberede sig på en dag at komme ud i friheden – eller at skulle tilbringe resten af livet i en celle, bag en ringmur? Vi begynder kl. 14.30 med kaffebord à 40 kr. og afslutter kl. ca. 16.30. Overskud fra arrangementerne og juleoptakten bliver brugt til at støtte aktiviteter ud fra sognegården, især børne- og ungdomsarbejde og julehjælp.