08
Apr
Babysalmesang
Tidspunkt
kl. 09:15Adresse
Vor Frelsers Kirke,
Ejbygade 24,
5220 Odense SØ
Beskrivelse
Vor Frelsers Kirke inviterer til babysalmesang. Sang, musik og bevægelse udvikler barnets stemme, sprog, rytmik. Vi synger for babyer, fordi menneskets sanseapparat er allermest åbent i barnets første leveår. Med fokus på kontakten mellem forælder og barn er det musikalske samvær en mulighed for at styrke bla. relation og opmærksomhed i en tidlig og vigtig fase for barnet. Selv små med kolik falder ofte godt til ro under sang. Sangen etablerer tryghed og nærvær med dig som forælder og opbygger barnets selvværd. Ingen skal holde sig tilbage i den tro, de ikke kan synge. Vi kan alle synge – og for det lille barn er mors og fars stemmer de bedste i verden! Babysalmesang giver også et kendskab til kirken som en tryg ramme omkring vores liv og kultur. Efter den musikalske del er der tid til at dele tanker og følelser omkring både stort og småt over en kop kaffe /te med brød og frugt. Børnene skal helst være mellem 3 og 8 måneder ved start. Praktiske oplysninger: Der afholdes babysalmesang hver tirsdag kl. 9:15-10:45 11/3 - 20/5 (undtagen 15/4) Stedet er Vor Frelsers Kirke - Ejbygade 24 - 5220 Odense SØ Deltagelse er gratis. Vil du tilmelde dig eller har du spørgsmål kan du kontakte Kirkesanger Berit Nicolaisen via SMS på Tlf. 60 18 68 77