15
Dec

Gorm synger Larsen

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Fjerritslev Kirke, Borups Alle 7, 9690 Fjerritslev
Beskrivelse
Oplev sanger og guitarist Gorm Bull sammen med saxofonist Niels Mathiasen (Gnags, Kim Larsen, Thomas Helmig) og Palle Hjorth (Peter Sommer, Poul Krebs). En yderst dynamisk trio med flere tusinde koncerter i bagagen. Koncerten bevæger sig gennem Kim Larsens vinter- og juleunivers, salmer og egne sange tilsat en røverhistorie eller to. Trioen forsøger ikke at ligne Kim Larsen. I stedet går de ind til sangenes kerne og tør give dem luft. Resultatet er fortolkninger, der føles både friske, respektfulde og overraskende nærværende. Lidt som at sidde samlet omkring juletræet – man lytter, deler minder og mærker, hvordan varmen langsomt breder sig i rummet. Præcis som en god juleaften skal føles. Visuelt er der et magisk bornholmerur med på scenen som skifter udtryk undervejs. Ja, uret tror faktisk, at det er et juletræ. En musikalsk juleaften med Kim Larsens sange, historier og minder. Minder om mennesker, steder og øjeblikke og pludselig er vi tilbage et helt bestemt sted i livet. Det er noget af det, Kim Larsens musik kan. Jul, minder og Kim Larsen Tirsdag 15. dec 2026 Kl. 19.30 Fjerritslev Kirke - Borups Alle 7, 9690 Fjerritslev Pris: 235 kr plus gebyr 20 kr. Billetter kan købes på Kirkekontoret. Gebyret går til Julehjælp i 9690-området