1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

02
Feb
Foredrag: ”Fra angst til livsmod. Om Jakob Knudsens roman Angst og Mod” ved Kristine Ravn
Tidspunkt: kl. 19:30
Adresse:
Kokkedal Kirke
Højmose Vænge 2A
2970 Hørsholm
Beskrivelse:
Valgmenighedspræsten og digteren Jakob Knudsen (1858-1917) er i dag mest kendt for sine to salmer Se, nu stiger solen og Tunge, mørke natteskyer. Men i sin levetid var Knudsen en uhyre udbredt romanforfatter, som både blev læst af såkaldt almindelige mennesker og var på tale til Nobelprisen i litteratur. Jakob Knudsen var også en mand, som livet igennem gjorde sig erfaringer med angst og bearbejdede angsten i sine romaner. Mest udtalt i det store tobindsværk om kirkens reformator Martin Luther, Angst og Mod. Foredraget vil med udgangspunkt i Jakob Knudsens eget liv belyse, hvordan Knudsen i sin store historiske roman beskriver vejen fra angst til livsmod. Kristine Ravn er sognepræst i Blovstrød. Hun har blandt andet udgivet en bog om Søren Kierkegaard og er medudgiver af ”Jordens grøde og himlens væde – læsninger og perspektiver i Jakob Knudsens forfatterskab” (2014).
TILBAGE