20
Sep
Højmesse i Klosterkirken - Spillemandsmesse
Tidspunkt
kl. 10:30 - 11:30Præst
Anders Thyrring Andersen
Adresse
Klosterkirken,
Borgergade 30,
8700 Horsens
Beskrivelse
Velkommen til Høstgudstjeneste i Klosterkirken, hvor Spillemandsmessen er rammen! Holger Lissner har skrevet tekster til Spillemandsmessen, og flere af solosangene er originalt skrevet til sopran Betty Gregers Arendt. Det var hende og hendes mand Peter Arendt, der oprindelig var initiativtager til tilblivelsen af Spillemandsmessen. Parret har igennem mange år samlet sig kundskab om etniske folketoner i kirker på verdensplan. Vi er så heldige i Klostersogn at Betty Gregers Arendt deltager i Klosterkirken som solist denne festlige søndag. Spillemandsmusikken fremføres af virtuose folkemusikere, der mestrer de forskellige stilarter i dansk folkemusik. Orkestret kalder sig Rohdekassen' og består af 4 musikanter: Helle Baltzer Rohde (violin) som har lokal tilknytning til Klosterkirken, Lene Sand Nielsen (klarinet), Jesper Sand Nielsen (harmonika) og Aksel Sand Nielsen (kontrabas). De har optrådt flittigt i årtier i det danske folkemusikermiljø, og vil hjælpe os til at mærke folkemusikken væsen med krop og sjæl. Kantor Ellen Elise J Karberg vil spille høsttoner fra Marcussen orgelet inden gudstjenesten begynder. Klosterkirkens Kor medvirker i liturgisk høstgudstjeneste sammen med sognepræst Anders Thyrring Andersen og kantor Ellen Elise J. Karberg. Undervejs har koret egne indslag, men hele menigheden vil også blive inddraget på smukkeste vis i både inderlige og glade, danske folketoner. Høstgudstjenesten afsluttes på festlig måde med procession ud af kirken til en polka. Du kan læse mere her: https://www.spillemandsmessen.dk