29
Nov
Julefryd – klassiske julesalmer i nye klæder
Tidspunkt
kl. 15:30 - 17:00Adresse
Klakring Kirke,
Vejlevej 28K,
Klakring,
7130 Juelsminde
Beskrivelse
Oplev en anderledes julekoncert, hvor skuespil og musik smelter sammen og giver de elskede julesalmer nyt liv. Skuespiller Ulla Vejby og singer/songwriter Jesper Braae Madsen fortolker julens salmer med varme, humor og eftertænksomhed. Hvad betyder julen for os i dag? Med nærvær og fortælling bringer Ulla og Jesper salmerne tættere på os – og hinanden. Duoen har siden 2022 turneret med kirkekoncerten Budbringerens Fodtrin, hvor de har skabt en unik blanding af musik og skuespil. Nu tager de julens salmer under kærlig behandling i en koncert, der forener tradition med fornyelse. Ulla Vejby er skuespiller og kendt for sin rolle som stuepigen Edith i tv-serien Badehotellet og diverse andre tv-serier (Sygeplejeskolen, Tinka og kongespillet m.m.), film og teater. Hun har gennem mange år gået hånd i hånd med jazzen og har sunget i flere musicals og teaterkoncerter. Jesper Braae Madsen er en guitarist og sanger, som særligt har udforsket singer/ songwriter traditionen. Jesper har studeret på MGK i Kolding samt musikkonservatoriet i Odense. Entré 50 kr.