22
Jun
Sommerkoncert i Juelsminde Kirke
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:30Adresse
Juelsminde Kirke,
Kirkebakken 2K,
7130 Juelsminde
Beskrivelse
”Triologi” er en kammermusikgruppe bestående af to violinister og en slagtøjsspiller(marimba), som har mødt hinanden på MGK (Musikalsk Grundkursus) i Aarhus. De tre musikere er Frederik Kjærsgaard Flinker, violin, Dagmar Valter Christiansen, violin og sang, og Laura Tolbøll, marimba. MGK (musikalsk grundkursus) er et konservatorieforberedende forløb over tre år, hvor man kan fordybe sig i musikken, og blive klar til en eventuel optagelsesprøve på konservatoriet. Den utraditionelle sammensætning af instrumenter gør, at der intet originalt repertoire findes for den specifikke besætning. De unge musikere har set som en spændende udfordring at få et så moderne instrument som marimbaen, til at passe ind i musik, der er 400 år gammel. Repertoiret spænder bredt: fra barok til musik skrevet i dette årti. Entré 50 kr.