01
Sep

Højmesse og Østmøns sommermøde

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Pia Hjort Nielsen
Adresse
Keldby Kirke, Præstegårdsstræde 6, Keldby, 4780 Stege
Beskrivelse
Jesper Buhl besøger os til sommermødet i år med foredraget: ”På vej med Hanne – en fortælling om kærlighed og Alzheimer” På 30-års dagen for deres første møde kørte Jesper Buhl sin elskede kone Hanne på plejehjem. Hanne var efterhånden hårdt angrebet af Alzheimer. Jesper Buhl vil i sit foredrag komme ind på, hvorfor det kom dertil, og hvordan man kommer videre. Jesper Buhl opgav i sin tid sit job for at passe sin hustru og begyndte langsomt også selv stille at svinde hen, selvom han kun var i starten af halvtredserne. Han fik at vide af lægen, at hvis han ikke gjorde noget, så ville han selv enten få et meget dårligt liv eller et meget kort liv. Men Jesper Buhl havde ikke lyst til at leve uden Hanne. Det var ikke et ”mig” eller ”dig”, men et ”os”. Kom og hør en gribende fortælling om, hvordan det er at være pårørende til en ægtefælle med demens. Sommermødet starter med en gudstjeneste i Keldby kirke, hvor Jesper Buhl har sagt ja til, at varetage prædikenen. Efterfølgende går vi til Sognehuset, hvor der serveres en let frokost inden foredraget. Vel mødt. Kontakt sognepræst Pia Hjort Nielsen, hvis der er behov for kørsel.