07
Dec
Karen Bilxens livsanskuelser
Tidspunkt
kl. 13:30 - 15:30Adresse
Hvidovre Kirke,
Hvidovre Kirkeplads 2,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Foredrag med Susanne Viinholt-Nielsen, ansat på Karen Blixen Museet i Rungstedlund Karen Blixen er skabt af det stof, myter er gjort af, og dele af hendes eftermæle har givet hende en status som lidt af en dæmonisk skikkelse. Karen Blixen skrev fortællinger med et overnaturligt indhold, og selv i hendes selvbiografiske bøger er der elementer af det guddommeliges indgriben. I breve, selvbiografiske værker og fortællinger forholdt Karen Blixen sig til både skæbnetro, unitarisme, protestantisme, katolicisme og islam. Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan hun flere steder sammenligner Gud og det guddommelige med kunst og kunstnerskikkelsen – en tanke, der går igen i værker som Ehrengard og Babettes Gæstebud. I dette foredrag vil vi beskæftige os med hvordan tro og livsopfattelse spiller en central rolle i Karen Blixens liv og brevvekslinger, i de selvbiografiske værker Den Afrikanske Farm og Skygger på Græsset, samt i fortællinger som Babettes Gæstebud, Kongesønnerne og Ehrengard. Foredrag, kaffe, te og kage koster 30 kr. Alle er velkomne Foto: Steen Eiler Rasmussen. Karen Blixen1960