03
Nov

Der er ikke tid til andet end kærligheden - Forfatteraften med Annette Bjergfeldt

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3, 3050 Humlebæk
Beskrivelse
En livsbekræftende aften i selskab med forfatteren og sangskriveren Annette Bjergfeldt. Annette Bjergfeldt er forfatteren bag de anmelderroste romaner Højsangen fra Palermovej og Mr Saitos Rejsebiograf. Hun er oversat til 27 sprog, hvilket der ikke er mange danske romaner, der bliver. Måske skyldes det, at der er noget universelt og tidløst over hendes romaner. Sproget sprudler og romanerne er fulde af humor, vid og ånd. I begge romaner ligger det kristne budskab som en fin undertråd. Annette Bjergfeldts seneste roman Mr. Saitos Rejsebiograf handler om længslen efter at høre til og finde en familie, også selvom man har et forpjusket stamtræ. Den udspiller sig på sømandshjemmet Betlehem, hvor mange forskellige skæbner mødes. Romanen kommer ind på filmmagi, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser… I sit foredrag inviterer Annette Bjergfeldt os med på hendes egen snørklede rejse til succes. Som sangerinde har hun både været Grammy-nomineret - og spillet for en hest som den eneste tilhører. Så hun ved noget om skuffelser og pludselig magi.