26
Mar

Foredrag med Jacob Tybjerg "Hvorfor skal vi synge Grundtvigs Sange?"

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Hornstrup sognegård, Kirkebyvej 64, Sal/etage, 7100 Vejle
Beskrivelse
Torsdag den 26. marts kl. 19.30 i Hornstrup Sognegård Sogneaften med foredrag af Jacob Tybjerg Hvorfor skal vi synge Grundtvigs Sange? Når vi skal synge Grundtvigs sange og salmer i dag, er det fordi, de kan bidrage til vores forståelse af livet, simpelthen. Der er ingen svar på meningen med livet, men Grundtvig giver mange gode bud. Har vi noget at betyde? Og forstår vi betydningen af det, Grundtvig har skrevet? Det er ikke sikkert, at man forstår det hele på en gang, men mon ikke også det er en del af pointen. Grundtvig var i konstant bevægelse og ændrede syn og holdning med jævne mellemrum. Og sådan må det være. Når man er i bevægelse, ændrer tingene sig omkring en. Grundtvig mener, at vi er forpligtede af livet. Vi skal glæde os over livet og være opmærksomme på de ”dybe længsler”, der rækker ud over hverdagen. Vi skal alle leve et værdigt liv. Man kan sige, at det ikke gælder om, hvad du er, men hvem du er. Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte, opklaret gang i ædle fædres spor med lige værdighed i borg og hytte, med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden, men med de dybe længsler velbekendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden; Arrangementet er i Hornstrup Sognegård, Kirkebyvej 64, 7100 Vejle og koster inkl. kaffe og brød 25 kr., og alle er velkomne.