01
Feb

Koncert med 4 generationer Koppel

Tidspunkt
kl. 15:00 - 17:00
Adresse
Holstebro Kirke, Kirkepladsen 2, 7500 Holstebro
Beskrivelse
DET BLI´R I FAMILIEN - Fire generationer Koppel med Lone Koppel, Thomas Peter Koppel & Jonathan Koppel OG MUSIK AF HERMAN D. KOPPEL Desuden medvirker Vibeke Kristensen, Irene Hasager, Allan Sjølin samt special guest star, Christina Bjørkøe. Programmet sætter lup under Herman D. Koppel, der i starten af det forrige århundrede kastede sig over det klaver, der var købt til hans benefice allerede før, han var født. Det lå den jødiske indvandrerfamilie meget på sinde at komme 'fra et hjem med klaver'. Resten er historie, og som bekendt affødtes yderligere 3 generationer af musikere i anegalleriet. Disse er alle repræsenteret ved begivenheden her. Sangen om Larsen er landeplagen, der ikke kan forbigås. Sjældne og tillige aldrig-før-opførte såvel sange som klaverstykker af Herman D. Koppel kommer til denne koncert i offentlighedens søgelys - og anekdoterne, de står selvfølgeligt i kø mellem numrene. Operasangerinde Lone Koppel, datter til Herman D. Koppel og ældst-levende i slægten, deler ud af de historiske vingesus. Vi skal høre hendes gyldne røst sammen med både hendes søn og sønnesøn, som også er operasangere. Entré: 100 kr. U.u.25: 50 kr. Billetter købes ved døren og kan ikke forudreserveres.