13
Okt

Høstgudstjeneste Hoed

Tidspunkt
kl. 11:00
Præst
Maria Behrenthz
Adresse
Hoed Kirke, Glatvedvej 77, 8444 Balle
Beskrivelse
Høstgudstjeneste i Hoed kirke 13. okt. kl. 11I denne søndag fejrer vi høstgudstjeneste, og kirken er i dagens anledning smukt og kreativt pyntet af graverne med aks, græskar, blomster og andre vækster, der symboliserer høstens frugtbare rigdom. Engang var samfundet i langt højere grad end i dag afhængigt af høstens udkomme og da hed det i stedet takkegudstjeneste….fordi man i ordets bogstavelige forstand havde grund til at takke forsynet for, at have høstet nok til, at man kunne overleve til næste høst. Skikken var også, at det, der lå tilbage på marken efter høsten, skulle ligge til den fremmede og den fattige, der kom forbi. Det er også denne overskudstanke, som ligger til grund for, at der ved udgangen står kirkebøsser, som man diskret kan lægge penge i på vej ud af kirken til dem, som er mindre heldige end en selv.  Høsten og høstgudstjeneste drejer sig stadig om at sige tak og at dele …om at vise taknemmelighed – huske på, hvor heldig man er, og hvor meget man har at være taknemmelig over! Kom og vær med til Høstgudstjeneste i Hoed kirke.