18
Sep

Sogneaften

Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00
Adresse
Hobro Kirkecenter, Søndergade 3, 9500 Hobro
Beskrivelse
Ved sognepræst, forfatter og debattør Eva Holmegaard Larsen Hvordan taler vi ærligt og redeligt om tingene i folkekirken? Eva er en mester i at debattere på en sagliglig og kreativ facon – kom og hør foredraget, som hun kalder: En klippe af ro – fremtidens kirke skal ranke ryggen I de sidste mange årtier har folkekirkens mantra været, at det ikke nytter noget at stå stille, når verden omkring er i bevægelse. Men måske har en urolig og fortumlet verden netop brug for, at der er noget, der ikke flytter sig. Fremtidens kirke skal blive bedre til at stå stille og tro på sit indhold. Og således måske også ruste sig til den dag, hvor den ikke længere er flertallets kirke og hvor pengepungen er tom. Et oplæg om kirkens grundlæggende ærinde og lidenskab. Eller om at skelne mellem det vi skal og det vi kan. Og om at være en levende kirke, også der hvor folk flytter fra og kragerne vender.