08
Nov

Rytmisk aftengudstjeneste

Tidspunkt
kl. 19:00
Præst
Johannes Nørby Ernstsen
Adresse
Hjallerup Kirke, Hjallerupvej 27, 9320 Hjallerup
Beskrivelse
Lyset er dæmpet, hvælvingerne er farvet i blå og orange neonfarver, og der er fyldt med stearinlys på alteret. Der er noget andet på spil end normalt. Et band har samlet sig forrest i kirken – elguitar, bas og trommer har erstattet orgelet for en aften. Projektoren er tændt. Vi er klar med rytmisk gudstjeneste… I Østen stiger solen op udsat for både omkvæd og et Pink Floyd-inspireret arrangement. Trosbekendelsen bliver sunget på Volbeat-melodien For evigt. Ja og omkvædet kommer også med. Det giver måske ret god mening at tilføje for evigt skal vi måske samme vej. Der er fagter til bønnerne og i en kort prædiken og bevægelse rundt i kirkerummet – til lystænding, taknemmelighedsspejlet og håbstræet – ja og så naturligvis også nadver. Som afslutning synger vi Må din vej gå dig i møde – denne gang er det u2, der har leveret inspirationen til arrangementet og det bliver suppleret af et kort stykke fra Still havn´t found. Et lille indblik i vores sidste uMesse, som er en af Hjallerup kirkes gudstjeneste-udtryk. I de sidste par år har vi fast holdt uMesser, og vi elsker at fejre gudstjeneste på den her måde. Så hvem er det er for? Hvem må komme? Målgruppen og retningen er tydelig – det her er kirke på en anden måde, hvor vi benytter os af nutidige udtrykformer og inviterer til mere bevægelse og energi, end det vi plejer at opleve i kirken. Lydniveauet er højere end normalt, og vi har slukket for teleslyngen – den går nemlig i guitarforstærkeren. uMesse er skabt med henblik på ungdommen, men det er ikke en lukket fest. Det er faktisk for alle, der sætter pris på den måde at holde gudstjeneste på. Alle er velkomne til at komme forbi på en kigger, hvis man synes det lyder spændende eller bare gerne vil tjekke ud, hvad uMesse handler om. Døren til Hjallerup kirke er som altid åben for dem, der ønsker at komme.