29
Sep
Mad og Markus
Tidspunkt
kl. 18:30 - 21:00Præst
Mikael Holst Kongensholm
Adresse
K-Huset,
Tingskrivervej 28B,
8620 Kjellerup
Beskrivelse
Syv tirsdage i efteråret skal vi smage på Markusevangeliet. Markusevangeliet er det korteste af de fire evangelier (gode nyheder) om Jesus og hans liv, og i Markusevangeliet er der fart på fortællingerne om Jesus.
Hver aften begynder med fællesspisning kl. 18.30. Derefter læser vi 1-2 kapitler højt sammen fra den nye prøveoversættelse af Markusevangeliet. Inden aftenen slutter kl. 21.00, er der en times tid til samtale i faste grupper. Hvad lærer fortællingerne om Jesus os om os selv? Om Gud? Hvilke retninger skubber de os i?
”Mad og Markus” er gratis, det er åbent for alle her fra egnen, og du er velkommen, uanset om du aldrig har læst i Bibelen eller kender noget til den. Kontakt Mikael på 21606005 eller mik@km.dk for at tilmelde dig forløbet.
Vi mødes i K-Huset i Hinge på Tingskrivervej 28 hver anden tirsdag på følgende datoer:
1. september, 15. september, 29. september, 27. oktober, 10. november, 24. november og 8. december.