13
Nov
"På Sanketur i Danmarkshistorien" - Vestskoven-koncert.
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Herstedvester Kirke,
Herstedvester Kirkevej 2,
2620 Albertslund
Beskrivelse
"På sanketur i Danmarkshistorien" er en historisk rejse gennem lyden af Danmark og de danske områder fra vikingetid og tidlig middelalder op igennem historien helt til nyere tid. De er alle skrevet ned på et tidspunkt, de har alle levet et liv både før og efter, at de er skrevet ned, og de kommer til at sprænge både tidsperioder og landegrænser, som vi kender dem i dag. Koncerten spilles på nordiske traditionsinstrumenter samt instrumenter rekonstruerede fra arkæologiske fund og billedkilder som drejelire, lyre, strygeharpe og langeleik. Målet med koncerterne er at bringe sange og historier til live igen og give dem videre til publikum til inspiration og kærlig ihukommelse, og det sker både gennem musikken og sangen, men også gennem fortællinger om både instrumenter, melodier og deres historiske sammenhænge. Musikerne er Maria Ojantakanen og Karl Jakob Lamberth fra Vikingelandsbyen i Albertslund. Maria og Jakob blev kollegaer i Vikingelandsbyen i 2013 og har siden da arbejdet sammen for at forstå, hvordan musik kan have lydt for 1000 år siden. Før det spillede de i over 10 år i hver deres gruppe; Maria i 'vikingemusik'-gruppen Frenja (tilknyttet Vikingelandsbyen Venner) og Jakob i middelalder-bandet Leikarar (tilknyttet Ulvsborg Historiske Værksted). Maria dannede desuden i 2021 Harpiks Musikformidling for at styrke fagligheden i sin og Vikingelandsbyens musikalske profil, og hun har undersøgt og genskabt lyden af historisk musik igennem hele sit professionelle virke. Koncerten præsenteres som en del af Danmarkshistorien i Vestskoven – et samarbejdsprojekt mellem Høje Taastrup, Egedal og Albertslund Kommuner. Projektet startede i 1992, da Vestskoven havde 25 års jubilæum, og målet er at synliggøre historien indenfor området hvor de 3 kommuner mødes. Herstedvester Kirke i Albertslund Kommune har, sammen med kirker i de to andre kommuner, indvilget i at være værter for denne sanketur i Danmarkshistorien. Kirkens historiske rum og dens rolle som kulturelt samlingssted er en fantastisk ramme om det historiske koncertprogram, og kirkerummets akustik passer perfekt til traditionsinstrumenternes fine klang og lydbillede. Vel mødt til en lydmæssig tidsrejse igennem Danmarkshistorien i smukke rammer i Herstedvester Kirke.