1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

09
Aug
Sommerkoncert
Tidspunkt: kl. 19:30
Adresse:
Aarestrup Kirke
Haverslevvej 84
Aarestrup
9520 Skørping
Beskrivelse:
Midthimmerlandske Sommerkoncerter 2021 Aarestrup kirke d. 9. august kl. 19.30 Koncert med guitarist Frederik Munk Larsen og cellist Ida Riegels. De to musikere lægger vejen forbi Aarestrup kirke på deres sommerkoncerttur ad Hærvejen, som de tilbagelægger til fods og på cykel. De spiller klassiske værker og et værk skrevet til lejligheden. Undervejs fortæller de om musikken og om livet som omrejsende musikere. Begge musikere har et hav af koncerter bag sig i både Europa og fjerne steder som Brasilien, Bhutan, Japan, Kina, Indien og USA. Til fælles har de en passion for at tage ud på turneer, hvor der er tid til at møde publikum, nyde naturen og udfordre sig selv. Cellist Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har etableret sig som cyklende cellist med turneer i både ind og udland. Hun medvirker ofte i dansk og tysk radio og TV, og vandt i foråret DR P2's Ildsjælepris. Hendes debutalbum med egne værker for solocello udkommer på Danacord i 2020. I 2021 er hun desuden inviteret til optagelsesprøve i Kvindelige Eventyreres Klub. Guitarist Frederik Munk Larsen er lektor ved Aarhus Musikkonservatorium og har vundet priser i internationale konkurrencer som Yamahas Europæiske musikkonkurrence samt DRs kammermusikkonkurrence. Han har indspillet 16 CD'er og optræder både som solist med orkestre og i ensembler. Dertil er han blevet kendt for sine lange koncertrejser til fods gennem Danmark. Koncerten er en del af Midthimmerlandske Sommerkoncerter 2021, der er arrangeret og tilrettelagt af organister i Rebild Provsti.
TILBAGE