1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

15
Jan
Nytårskoncert med BarbAros
Tidspunkt: kl. 19:30
Adresse:
Haverslev Kirke
Haverslevvej 158
Haverslev
9610 Nørager
Beskrivelse:
En festlig og musikalsk sprudlende nytårskoncert med det aarhusianske, internationalt prisvindende barbershop-kor, BarbAros under ledelse af Jonas Rasmussen. BarbAros har i oktober 2019 vundet førsteprisen ved den europæiske korkonkurrencen “Let The Peoples Sing” i Barcelona og vandt desuden det prestigefyldte trofæ, The Silver Rose Bowl. BarbAros består af 35 mandlige korsangere i alderen 16 – 30 år fra det aarhusianske kormiljø, men ved koncerten i Haverslev deltager kun halvdelen af koret, da kirken er for lille til en koncert med fuldt kor. Interessen for barbershop er stor, men koret optager kun de bedste sangere fra Aarhus’ kor, for at kunne sikre koncerter i høj klasse. Barbershop er en hidtil relativt ukendt genre i Danmark, og BarbAros er Aarhus’ første kor af slagsen. Ofte hører man barbershop i kvartetter, men ved at udvide til et helt kor med flere på hver stemme, kan man skabe en fantastisk lyd, som er helt særlig for barbershop. Alt synges udenad, og mange af numrene indeholder enkel, men effektiv koreografi, som gør at korets koncerter ikke bare bliver en oplevelse for ørene, men også for øjnene. Repertoiret spænder vidt fra gamle kærlighedssange, over kendte danske schlagere til up-tempo hits, så her er altid noget for enhver smag. Efter koncerten serveres der kransekage og vin i Sognets Hus. Billetsalg: Mandag d. 9. december kl. 16.30 – 17.30 i Sognets Hus i Haverslev. Pris: 50 kr. De resterende billetter vil fra d. 10. december kl. 10.00 kunne købes på www.himmerlandsbilletten.dk
TILBAGE