07
Okt
Midthimmerlands Kirkehøjskole
Tidspunkt
kl. 09:00Sted
Aarestrup kirke og Aarestrup ForsamlingshusBeskrivelse
Arrangementet er udsolgt. Men der er gode chancer for at få tilbudt en billet ved at tilmelde sig venteliste. Send mail til anettekjaer2@live.dk Højskoleformiddag i Aarestrup August og Marie - dansk videnskabs glemte stjerner Hanne Sindbæk, forfatter og foredragsholder Da August og Marie Krogh gik i land fra Amerikadamperen, Hellig Olav, den 12. december 1922, havde de noget i kufferten, der skulle ændre Danmarkshistorien. Det var opskriften på insulin og eneretten til at producere den i Skandinavien. Det blev starten på landets mest værdifulde virksomhed, og det blev starten på et nyt liv, ja garantien for et liv overhovedet, for tusindvis af mennesker med diabetes. Men August og Marie Krogh var meget mere end det. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske. Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, og det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten. --------- Midthimmerlands Kirkehøjskole 2026 Tema i 2026: Lysvæld bag ved lysvæld Sæsonens 6 højskoleformiddage belyser temaet Lysvæld bag ved lysvæld med afsæt i samfundsdebatten, kunsten, litteraturen, sangene, videnskaben og eksistenstænkningen. Foredragsholdere i 2026: Forår: Lene Tanggaard, Simon Aaen, Benny Grey Schuster. Efterår: Jakob Kjær Bødker, Hanne Sindbæk, Jens Olaf Pepke Pedersen. Tid og sted: 6 onsdage kl. 9.00 - 12.00 i Haverslev (forår) og Aarestrup (efterår). Haverslev kirke og Sognets Hus i Haverslev. Aarestrup kirke og Aarestrup forsamlingshus. Datoer: 4.2. - 4.3. - 8.4. - 9.9. - 7.10. - 4.11. 2026. Højskoleformiddagens forløb: Kl. 9.00 - 10.00: Morgensang i Haverslev / Aarestrup kirke ved Anette Kjær Formiddagskaffe i Sognets Hus / Aarestrup forsamlingshus. Kl. 10.00 - 12.00: Foredrag. Kl. 12.00 - 13.00: Mulighed for frokost. Arrangør: Aarestrup og Haverslev kirker og organist Anette Kjær.