14
Mar
Jens Rosendals liv og virke
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Adresse
Haraldsted præstegård,
Haraldstedvej 91,
4100 Ringsted
Beskrivelse
Ved sidste årsskift døde Jens Rosendal, 91 år gammel. Han er mest kendt for sangen ”Du kom med alt det, der var dig”, også kendt som ”Forelskelsessangen”, der er oversat til adskillige sprog. Nogle mener, at Jens Rosendal har skrevet op mod 1400 sange og salmer, altså næsten lige så produktiv som Grundtvig. Denne eftermiddag vil sognepræst Jacob Møller fortælle om hans sange og salmer, om opvæksten i Nordjylland, en kendt fætter, tiden som højskolelærer, og den svære kærlighed. Jens Rosendals liv afspejler på mange måder også Danmarks- og kirkehistorien i de sidste 50 år. I foredraget vil vi mindes Jens Rosendal ved at synge en række af hans sange og salmer, og derigennem fortælle hans livshistorie.
Organist Ian Heilmann akkompagnere fællessangen.
Velkommen til en eftermiddag med masser af fællessang, når vi sammen mindes Jens Rosendal.