16
Sep

Kursus: Diakoni i julehjælpen

Tidspunkt
kl. 09:30 - 15:00
Adresse
Hansted Kirke, Stængervej 3B, Hansted, 8700 Horsens
Beskrivelse
Menighedsplejen i Danmark inviterer til kursus omkring uddeling af julehjælp - regler, diakoni, måder osv. Kurset afholdes i Hansted Kirkehus, og er åbent for alle, der er engageret i uddeling af julehjælp i de lokale sognekirker. Julehjælp er den ubestridt mest udbredte og økonomisk tungeste aktivitet i landets menighedsplejer. Dette kursus er til inspiration for, hvordan der kan skabes mere diakonal værdi gennem julehjælpsuddelingen og arbejdet med ansøgerne både før og efter jul. Vi ser på forskellige muligheder for uddeling af hjælpen, regler for indsamling og uddeling samt ideudveksler på, hvordan vi bibeholder kontakten til ansøgere og modtagere. Det kan ofte være svært at vurdere, om de, der søger julehjælpen også er den gruppe borgere der har det reelt største behov. Vi dykker ned i eksempler på, hvordan, og med hvem, man kan samarbejde om den udfordring og skabe mest værdi for dem der har mest behov. Kurset er bygget op omkring erfarings og ide-udveksling, workshoparbejde og oplæg fra underviser.   Kurset er bygget op om tre elementer:  1. Inspiration til uddeling og indsamling 2. Hvordan kan julehjælpen være katalysator for det diakonale arbejde i sognet?  3. Hvordan skabes et tilhørsforhold til sognet og menigheden udover julehjælpen ? Du lærer følgende? · Veje til at finde de modtagere der har størst behov · Regler for indsamling og uddeling · Hvordan andre uddeler og bruger julehjælpen som platform for lokal diakoni Underviser: Sanne Damborg, diakonikonsulent i MDK Tid: Tirsdag d. 16. september 2025, Kl. 09:30 - 15:00 Sted: Hansted Kirkehus, Stængervej 1, 8700 Horsens Pris: 250 kr. Læs mere om kurset, tilmelding mv. her