29
Apr

Sangaften (555 sange mm)

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Hannerup Kirke, Prangervej 114, 7000 Fredericia
Beskrivelse
SYNG SAMMEN-AFTEN – vi synger sange fra sangbøgerne ”555 sange” og ”151 andre sange” Sangbogen ”555 sange” blev udgivet første gang i 1972 af Edition Egtved, og var tænkt som en dansk skolesangbog, til brug på 2.-10. klassetrin. Hovedparten er på dansk, men der findes også sange på norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk og hebræisk. Sangbogen blev kaldt ”virkelig en nyskabelse” og ”en af markedets mest markante sangbøger”. Sangskrivere som Lennon, McCartney, Cornelis Vreeswijk, Poul Henningen, Benny Andersen, Bernhard Christensen og Mogens Jermiin Nissen var blandt dem, der var repræsenteret med flere sange. Vi har inviteret forskellige mennesker fra vores by til på forhånd at vælge en sang hver, som de kort præsenterer – dem synger vi sammen, foruden andre kendte og måske mindre kendte sange fra bøgerne. Vi laver et sangblad! Tag din familie, ven, nabo eller kollega under armen – og kom og syng med! Gratis entré. Tirsdag d. 29. april kl. 19.00 i Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia.