29
Apr
Vi læser Bibelen sammen
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:15Sted
Hadsten SognegårdBeskrivelse
I seneste bibelkreds fik vi læst en masse godt fra Paulus’ hånd. Det affødte spændende samtaler om kristendommens udbredelse og teksternes betydning for os i dag; både om hvordan vi lever sammen som mennesker og vores tro. Vi tager nu hul på en ny omgang fælleslæsning, når vi seks onsdage i forsommeren læser os ind på nogle af de mange kvindeskikkelser, som vi finder både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det kræver ingen forudsætninger at være med – kun lysten til at blive klogere på teksterne og til at drøfte, hvordan de taler til os i dag. Vi mødes i Hadsten Sognegård fra klokken 16.00-17.15 og betragter forløbet som en fortsat samtale fra gang til gang. Vi mødes første gang onsdag, den 22. april og slutter onsdag, den 27. maj. Tilmelding skal ske til sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen på LTM@KM.DK inden den 15. april, så vi kan planlægge et godt forløb for alle dem, der har lyst at deltage. Mere info følger til de tilmeldte deltagere inden opstart.