04
Maj

Skumringssang og lystænding

Tidspunkt
kl. 20:30 - 21:30
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Kirkevej 7, 8370 Hadsten
Beskrivelse
Billedet herunder er taget for fem år siden, hvor vi midt under Corona-nedlukningen markerede befrielsesdagen ved at tænde lys foran Sct. Pauls kirke. Det blev et tilløbsstykke; ikke mindst fordi vi for fem år siden havde brug for noget at samles om, men også fordi markeringen af befrielsen stadig betyder meget for mange af os. For fem år siden var det ikke tilladt at synge sammen, men nu tager vi revanche og mødes derfor foran kirken klokken 20.30 og synger fællessang mens mørket sænker sig. Derefter vil vi tænde lys. Vi håber, at mange har lyst at være med. Skulle vejret være dårligt, så rykker vi fællessang og lystænding ind i kirken. Hadsten Menighedsråd