08
Okt

Pizza, Hancock og Film

Tidspunkt
kl. 18:00 - 21:00
Sted
Haderup præstegård
Beskrivelse
“Pizza, Hancock og xxx” Nyt tiltag “Pizza, Hancock og xxx” opstartes i Haderup, tilrettelagt så de der er på arbejdsmarkedet har mulighed for at deltage. Konceptet går meget enkelt ud på, at vi mødes omkring et let måltid og et “kulturelt” indslag, det kan være f.eks. film, musik, foredrag, sang, smagen af…., naturen eller andet. I skrivende stund arbejdes der på 3-5 arrangementer fordelt over en periode fra efteråret 2025 til vinteren 2027 (der annonceres løbende herom). Vi ønsker med tiltaget at byde alle indenfor i et uformelt og uforpligtende fællesskab, hvor alle kan være en del af fællesskabet uden yderligere forventninger eller færdigheder – kort sagt: “Kom som du er!” Vi håber, at det kan være med til at skabe relationer mellem borgere i sognet krydret med en lille kulturel oplevelse. Første arrangement i vores nye tiltag “Pizza, Hancock og xxx” starter med en filmaften. Vi begynder med et stykke pizza og en øl/vand. Herefter ser vi filmen “Fuld af kærlighed” efterfulgt af en kop kaffe. Kort om filmen “Fuld af kærlighed”: Vi møder en familie, drevet i knæ af faderens alkoholmisbrug. Han elsker dem alle ustyrligt højt, men sprutten er vigtigere. Familien får tvangsindlagt ham i behandling, blot for at opdage, at de egentlige problemer, ligger væsentligt dybere begravet, end faderens flasker i haven. Arrangementet er gratis (dog betaling for øl/vand via MobilPay) – ellers vand på bordene. Alle er velkomne! Tilmelding (af hensyn til maden) senest mandag den 6. oktober til Majbrit Kjer Lund på SMS 2241 2572.