Julehjælp

Ansøgning om Julehjælp

Menighedsplejen i Aulum, Hodsager, Feldborg og Haderup sogne uddeler hvert år julehjælp.

Ansøgningsskemaer vil være tilgængelige i løbet af november måned. Ønsker du et ansøgningsskema kan du enten kontakte sognepræst Rune Hoff Lauridsen på 5142 2010 eller hente et ansøgningsskema i brochurestanderne, der står i våbenhusene i Haderup og Feldborg Kirker.

På ansøgningsskemaet vil du blive bedt om at udfylde dine oplysninger og herefter vil du på skemaet finde information om, hvor det kan afleveres og sidste frist for aflevering (som typisk er en af de første dage i december). Vi behandler alle de skemaer vi modtager i fortrolighed.