03
Nov
Sognecafé
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Adresse
Grønnevang Kirke,
Tolvkarlevej 76,
3400 Hillerød
Beskrivelse
Jørgen Bang – Den tidelige middelalder. Hvideslægten og de romanske kirker i Nordsjælland Foredraget tager sit udgangspunkt i magtforholdene i den tidlige middelalder og kommer her naturligt ind på de to borgerkrige i denne periode. I foredraget er der fokus på ejendomsforholdene i Nordsjælland og specielt kirkerne, som et af udtrykkene for ejendomsforholdene. Når vi er i Hillerød, vil det naturlige udgangspunkt for foredraget være det areal, som nuværende Hillerød kommune dækker. Jørgen Bang, er pensioneret skoleinspektør og amatørhistoriker. Under forarbejdet til en bog om Nødebo opdagede Jørgen nogle historiske fejl omkring Nødebo kirke. Han satte sig for at undersøge og kortlægge alle romanske kirkers bygherrer i Nordsjælland. Dette gav et rimeligt klart billede over et andet Nordsjælland, end det han kendte inden denne rejse ind i den tidlige middelalder. Foredraget bygger primært på de originale kilder herunder de skriftlige og bygningsrelaterede og giver et billede af et Nordsjælland, hvor Hvide-slægten er en altdominerende faktor i magtspillet mellem konge og kirke. Foredraget understøttes af et PowerPoint show med kort, tegninger, slægtstavler etc.