16
Apr

Forfatteraften med Kristian Bang Foss

Tidspunkt
kl. 18:30
Adresse
Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Beskrivelse
Denne aften får vi besøg af forfatteren Kristian Bang Foss, der går helt nye veje med sin underfundige, brutale og meget velskrevne episke bronzealderroman. Der findes ikke mange danske romaner om bronzealderen, men det hul har forfatteren til den populære 'Frank vender hjem' fyldt ud med ’Manden der bar solen’. Kristian Bang Foss’ hidtidige kendetegn som forfatter er hans evne til at skildre absurde situationer humoristisk, og særligt i begyndelsen af ’Manden der bar solen’, bruger han den evne til at give læseren mulighed for at leve sig ind i Raudon og de øvrige hovedkarakterer. Sidenhen slippes humoren for en mere handlingspræget fortælling, hvor Raudon rejser meget på floderne gennem Tyskland og er på togt i Norden for at få sin store plan for at sikre stammens overlevelse til at lykkes. En plan, der er glimrende gennemtænkt og forklaret af forfatteren og involverer giftmord og vækker mindelser om de helt store fortællinger af Shakespeare og Tolkien. Vi mødes kl. 18.30 for at spise tapas og drikke et glas vin. Herefter holder aftenens indbudte forfatter et oplæg med en indskudt kaffepause undervejs.  Pris: 100,- kr. (inkl. tapas og et glas vin) - billetter købes hos Dahls Bøger, Godthåbsvej 227.