08
Mar
Koncert i Billund Kirke m. Mads Granum tff. Folkekirkens Nødhjælp
Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:00Adresse
Billund Kirke,
Hans Jensensvej 4,
7190 Billund
Beskrivelse
Søndag den 8. marts kan vi sammen gøre en forskel! Grene Menighedsråd inviterer alle i sognet til en dag med fællesskab og omsorg for verdens nødlidende, når vi afholder vores årlige sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. I stedet for husstandsindsamling inviterer menighedsrådet til velgørenhedskoncert i Billund Kirke søndag den 8. marts kl. 15.00, hvor Mads Granum Kvartet samt Billund Kantori og Projektkor medvirker under ledelse af organist og korleder Christine Toft Kristensen. Mads Granum er pianist, komponist, producer og organist. Som kapelmester og jazzpianist har han udgivet flere album med Mads Granum Kvartet, der har eksisteret siden 2004 og siden da har givet en lang række koncerter i Danmark og Tyskland. Repertoiret er atypisk for en jazzgruppe, idet musikken ikke er hentet fra den amerikanske sangbog, men fortrinsvis fra en dansk musikalsk kulturarv med salmebogen og Højskolesangbogen som væsentlige kilder. Mads Granum har skrevet melodien til Du spør mig om håbet, som vandt konkurrencen om en fællessang med temaet håb og handling ved Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum i 2022. Entré: Minimum 100 kr. pr. person (gratis for børn under 12 år). Efter koncerten sælges der kaffe og kage, ud over at der vil være salg af kreative ting fremstillet af kormedlemmer. Alle indkomne beløb går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp – også kollekten i kirkerne i februar samt på selve indsamlingsdagen. Indtægt fra salg af konfirmationstøj går i år også til Folkekirkens Nødhjælp.