21
Maj
Evangelie-maraton i Billund Kirke v. sognepræst Peter Fredensborg - Matthæusevangeliet
Tidspunkt
kl. 17:00 - 19:30Adresse
Billund Kirke,
Hans Jensensvej 4,
7190 Billund
Beskrivelse
I løbet af fire aftner i 2025 bliver der mulighed for at dykke ned i bibelens fire fortællinger om Jesu liv og skæbne, de såkaldte evangelier. Onsdag den 21. maj kl. 17.00 er vi kommet til evangelisten Matthæus’ evangelium. Efter en kort introduktion til forfatteren og hovedtemaerne i hans evangelium vil længere uddrag blive læst højt fra det – kun tilsat få forklaringer undervejs for at binde læsningerne sammen. Her er chancen for at få lukket bibelen op og få den læst i længere, sammenhængende afsnit. Det foregår i Billund Kirke, og der kræves ingen forudsætninger eller tilmelding for at være med. Forklaringerne og læsningerne finder sted ved sognepræst Peter Fredensborg. Efter gennemgangen af Matthæus-evangeliet er der mulighed for fællesspisning i Havestuen ca. kl. 18.30. Tilmelding til fællesspisning skal ske til kirkekontoret eller vi tilmeldingen her på hjemmesiden senest fredag den 16. maj kl. 12.00. Pris 75 kr. inkl. et glas vin, en øl eller en vand. Næste gang er tirsdag den 26. august kl. 17.00, hvor vi sammen vil læse Lukas-evangeliet.