10
Apr

Foredrag - tapas - fællessang

Tidspunkt
kl. 17:00 - 19:30
Adresse
Billund Kirke, Hans Jensensvej 4, 7190 Billund
Beskrivelse
Anders Holm fra Det Teologiske Fakultet i København kommer og gør os klogere på Grundtvigs vej gennem kriser, tvivl og angst. Han skriver om sit foredrag: ”Få har digtet så udførligt om kirken og troslivets verden som Grundtvig. I hans salmer vokser Guds rige frem som et paradis i ørkenen nu og her midt i den syngende menighed. Hans kristendom var imidlertid ikke letkøbt, som det af og til er blevet sagt, men voksede ud af svære eksistenskampe. Han vidste om nogen af bitter erfaring, at tvivl, håbløshed og isolation hører med til livets gang. Måske netop derfor indså han, at troen hører tæt sammen med håbet og kærligheden. Foredraget handler om Grundtvigs vej gennem kriser, tvivl og angst frem til en stadig større overbevisning om kirken og kristendommen som det, ethvert menneske har brug for. Men hvilken kirke og hvilken kristendom lå ham egentlig på sinde? Man finder meget af svaret i hans salmer”. Efter foredraget er der tapas, og aftenen rundes af med fællessang fra Højskolesangbogen, hvor sangene og salmerne vælges af Anders Holm. Arrangementet laves i samarbejde med Grundtvigsk Forum Billund. Alle er velkomne til foredrag og/eller fællessang. Ønsker man at spise tapas, bedes man tilmelde sig på Tænkepause | Grene Sogn senest onsdag den 3. april. Pris: 50 kr. pr. person