1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

19
Aug
Sognecafe med Erik Lindsø
Tidspunkt: kl. 10:00 - 12:00
Adresse:
Grejs Kulturcenter
Vestermarksvej 13A
7100 Vejle
Beskrivelse:
Sognecafé med forfatter og foredragsholder Erik Lindsø Nu må vi endelig samles en god flok, og nu skal vi høre Erik Lindsøs foredrag ”Humor som medicin”. Foredraget handler om livsmod, livslyst og livsglæde, og mon ikke vi får rørt vores lattermuskler. ”Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse”, forklarer Erik Lindsø, der i foredraget anvender netop humoren til at give en kærlig opsang til dem, som han kalder de langtidsskuffede, bekymringsparate levebrødspessimister – dem, der gør verden til et alvorstungt, livstrættende sted at være. Sådan et livssyn, vi må vaccinere imod, og Erik Lindsø kommer med vaccinen. For med humor kan vi vende mismod til livsmod, og humoren fornyr og forynger vores livssyn, forklarer Erik Lindsø. Erik Lindsø er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og kendt for med humorens bid at sætte tilværelsen under lup. Erik Lindsøs arbejdsfelt er højskolen og journalistikken. Han har været forstander på Rønshoved Højskole. I dag er han tilknyttet Rødding Højskole. Han har endvidere været programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør af Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Arrangementet er i Grejs Kulturcenter, Vestermarksvej 13A, 7100 Vejle. Arrangementet koster inkl. kaffe og brød 25 kr.
TILBAGE