1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Øvrige informationer
  5. Portalsider

Konfirmander

Konfirmationsforberedelse 2018/2019

Kære alle i 7. klasse og jeres forældre.

 

Skal du gå til præst eller konfirmeres i Grejs eller Hornstrup kirker til næste forår 2019? Så ses vi efter sommerferien. 

 

Vi mødes første gang til en gudstjeneste for dig og din familie og alle de andre, der skal til at gå til præst. Det er i Grejs kirke søndag den 26. august kl. 19.00 og i Hornstrup kirke den 26. august kl. 10.30. Efter gudstjenesten hygger vi os med ”lidt godt” og derefter vil jeg kort fortælle om hvad konfirmation er, og hvad vi skal lave i løbet af året. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål. Jeg forventer, at gudstjeneste og informationsmødet tager ca. 2 timer.

 

Konfirmationsforberedelsen for konfirmander på Grejs friskole plejer at ligge tirsdag eftermiddag, men det er endnu ikke helt fastlagt, så derfor vil dato samt opstartstidspunkt for konfirmandforberedelsen blive offentliggjort senere. Konfirmandforberedelse for konfirmander der gerne vil konfirmeres i Hornstrup er endnu ikke fastlagt, da det afhænger af antallet af konfirmander.

 

De fleste af jer kender sikkert allerede jeres konfirmationsdag – men her er den igen:

I Hornstrup kirke er der konfirmation St. Bededag fredag d. 17. maj 2019 og i Grejs kirke er der konfirmation søndag d. 19. maj 2019 begge dage kl. 10.30.

 

Kontakt mig gerne, hvis I har spørgsmål mm.

 

Jeg glæder mig til at se jer efter sommerferien til gudstjenesten og infomøde i Grejs og i Hornstrup kirker.