10
Feb

Foredrag om Astrid Lindgren

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Sted
Sognestuen i Gørløse
Beskrivelse
Liselotte Wiemer fortæller om Astrid Lindgren: HVEM VAR EGENTLIG ASTRID LINDGREN? Legebarn, frihedskæmper eller et ensomt lille dyr i skoven… Næst efter H.C. Andersen er Astrid Lindgren vel det nordiske navn i verdenslitteraturen, flest børn og voksne kender. Men hvem var hun egentlig - dette sammensatte menneske? For at komme tættere på svaret tager jeg tilbage til barndommens Vimmerby og følger derefter Lindgrens liv og forfatterskab frem til hendes død i Stockholm 2002. Et liv der var badet i lys; men også præget af mørke og melankoli. Og desuden et stort politisk engagement. Til sidst vil jeg undersøge, hvorfor Astrid Lindgren som ingen anden forfatter er i stand til at nærme sig barnets inderste væsen. Det sted hvor voksne sjældent vover at gå. Og hvor Gud findes – selv om hun ikke tror på ham!  Liselotte Wiemer er nu sognepræst i Rønnede og har tidligere været litteraturanmelder på Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.   Der serveres vin, sodavand og chokolade undervejs. Velkommen til en spændende og berigende aften i sognestuen.