04
Maj

Koncert med Hasse Poulsen

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00
Adresse
Gørløse Kirke, Strøvej 110, 3330 Gørløse
Beskrivelse
PRÆSTEGÅRDSMELODIER Præstegårdsmelodier er en drøm om Skandinavien. En drøm om vidder kun begrænset af himlen, bjergene og havet oversået med spredte indbyggere. Om tågen på en skovsø i dagens første sol. Om gamle bindingsværkshuse med stråtage, der i udkanten af skovene hælder faretruende mod markerne.Præstegårdsmelodier er to musikeres drøm om at indfange lyden af træet og fingrene på strengene af en kontrabas og en guitar. Henrik Simonsen (kontrabas) og Hasse Poulsen (guitar)  har spillet sammen siden slutningen af firserne og spillet islandske melodier, international ny jazz og roots/country sammen. Nu er tiden kommet til at vise, hvor fine og avancerede melodikere de er. I et tonesprog, der også inspirerede Carl Nielsen og Jan Johansson fremtrylles stemningsbilleder fra bakkerne i Søllerød fyldt med anelser af gamle historier og lyst til at se hvad der nu gemmer sig i bakkerne. Titlerne til Præstegårdsmelodierne er alle fra området lige omkring Søllerød Præstegård. Ligesom melodierne refererer titlerne til den store skandinaviske skat af folkemelodier og populære sange. Der er en smag af andre tider. Ikke bestemte tider eller begivenheder, men af liv og mennesker, som ikke er her mere. Vi mindes dem og mærker, hvordan de på en eller anden måde er en del af os, og en del af vores moderne og overvældende nutid. Efter koncerten serverer menighedsrådet, som der er tradition for St. Bededagsaften, varme hveder i sognestuen. Koncerten er gratis og alle er velkomne.