1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

19
Maj
Aftensang i Rorup Kirke med efterfølgende foredrag i sognehuset
Tidspunkt: kl. 19:00
Præst: Karen V. Ringsmose
Adresse:
Sognehuset
Rorupvej 15
4320 Lejre
Beskrivelse:
Søren Kierkegaard – Hvad vil det sige at være et menneske? Af Povl Götke (ph.d.), Fængselspræst på Søbysøgård Den danske filosof Søren Kierkegaard er blevet kaldt eksistentialismens fader. Sådan forstod han også sig selv: som individets tænker. Han foreslår selv, at der på hans gravsten bare skal stå ”Hiin Enkelte”. Dét, der optager ham, er spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske. Det er jo ikke nemt. Det er en udfordring. Det havde Kierkegaard i den grad sans for. Hvis man gerne vil blive klogere på menneskelivet i hele dets sammensathed, finder man ikke en bedre guide end Kierkegaard. I foredraget vil jeg sætte Kierkegaard ind i den sammenhæng, der var hans og som han selv reflekterer over. Han levede nemlig i en periode, hvor samfundet gennemgik en radikal forandring og blev til det, vi kender i dag. Det er på mange måder et fantastisk samfund med en masse muligheder for os alle. Men det er samtidig – af samme grund - forbundet med megen frygt og bæven, ensomhed og angst. Mange af de eksistentielle udfordringer, vi står med i dag, har Kierkegaard som den første beskrevet og sat navn på. Hans eget bud på en løsning, nemlig at lade sig radikalisere, forstår jeg egentlig godt, men jeg er også meget kritisk over for den løsning. Den bringer ikke noget godt med sig, hverken på kort eller lang sigt. Jeg håber at foredraget inspirerer til en god snak om, hvad det vil sige at være menneske i dag og hvordan vi kan tackle vores udfordringer. Mit eget bud er, at vi skal gøre det sammen og ikke hver for sig…
TILBAGE