07
Apr

Koncert med Scandinavian Guitar Duo

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Gammel Holte Kirke, Kohavevej 81, 2950 Vedbæk
Beskrivelse
Ved denne underholdende koncert spiller Scandinavian Guitar Duo spanske klassikere, franske toner og folkelige klange fra Skandinavien. Koncertens overskrift er: ’Passion, poesi og det mere løsslupne’. Scandinavian Guitar Duo, der består af Per Pålsson og Jesper Sivebæk, kunne i 2023 fejre 30 års jubilæum. I den anledning udgav de på OUR Recordings CD’en ’All classic’ med værker af G.F. Händel, Fernando Sor, Enrique Granados og Gabriel Fauré. Alle værker der har fulgt dem i alle år. Duoens karriere tog fart, da de i 1993 vandt DR’s Kammermusikkonkurrence og modtog Sonning-fondens særlige Segoviapris efter den legendariske guitarist Andres Segovia. De har siden været internationalt anerkendt som et af de bedste ensembler i guitarverdenen. Det er blevet til mere end 500 koncerter i det meste af Europa samt USA og Kina. De spiller jævnligt på internationale festivaler og har været gæsteprofessorer ved blandt andet Obelin Conservatory i USA, Royal Academy of Music i London og Central Conservatory of Music i Beijing. Begge underviser de på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ved koncerten i Gl. Holte Kirke spiller de værker af G.F. Händel, Gabriel Fauré og Enrique Granados samt folkemusik fra Sverige og et helt nyt værk skrevet til dem af komponisten Erik Højsgaard. Der er gratis adgang.