14
Maj

Tirsdagstræf – Foredrag om Det Wærnske Institut, Mariaforbundet og Kastanievej Efterskole

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Menighedshuset, Pile Alle 3, 2000 Frederiksberg
Beskrivelse
Det overrasker mange, at der på hjørnet af Bülowsvej og Kastanievej ligger en helt almindelig efterskole, hvor mere end 90 elever og de fleste af deres lærere bor og har deres hverdag. Sådan har det været siden 1984, men skolens historie går tilbage til slutningen af 1700-tallet. Undervejs var efterskolen først pigeskole, så husholdningsskole, der blev oprettet og drevet af energiske kvinder i Mariaforbundet i en lang årrække. Tidligere sognepræst Birgitte Thyssen har igennem sin familiehistorie en tilknytning til Mariaforbundet og vil fortælle om denne periode i skolens historie. Sognepræst Helle Krogh Madsen er på vegne af Frederiksberg Sogn knyttet til Kastanievej Efterskole og vil fortælle om skolens ældste rødder i en pigeskole i Allégade samt om den nuværende efterskole.