25
Maj

Fernisering

Tidspunkt
kl. 11:15 - 12:15
Sted
Sognehuset
Beskrivelse
Ny udstilling i Sognehuset Udstilleren er Stine Underlien, der har boet i Svendborg siden 2014. Stine er et kreativt menneske, der har tegnet hele sit liv, og glæder sig over at få lov at skabe noget via sin kunst, samt via sit arbejde som frivillig på en varmestue. Stine tegner ikke blot på lærreder, men også på træ, gamle fliser, sten, krukker og meget andet. Alt får en chance til. Stine er fascineret af naturen, og det skinner igennem i hendes kunstværker. Der vil blive serveret en let forfriskning Alle er velkomne! Stine Underlien skriver: At tegne har igennem mange år været som terapi for mig. Når tankerne fylder, har jeg altid tegnet. Det er en følelse af, når jeg ikke kan kontrollere, hvad der sker, kan jeg altid kontrollere min blyant eller tusch. Mit navn er Stine, jeg har boet i Svendborg siden 2014 med mine to børn på 13 og 15 år og min kæreste.  Jeg er uddannet Sygeplejerske, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke ønskede at bruge mit arbejdsliv på, at forsøge at redde noget, men i stedet gav det mig livskvalitet at få lov at skabe noget igennem min kunst, men også i mit relations arbejde som frivillig på en varmestue. Til hverdag arbejder jeg i Byg og Byfornyelse i Svendborg kommune. Jeg har igennem hele mit liv tegnet og altid brugt meget af min alenetid på at være kreativ. Igennem min barn og- ungdom har flere familiemedlemmer præget mine kreative sider ved, blandt andet ved at se min morbror, der har tatoveret, og min mormor, som altid har syet kostumer, malet og lavet ler. Min største inspirationskilde har dog altid været min fætter og hans evner til at sætte farver sammen, og give det et street art/graffiti præg. Jeg er engang blevet kaldt for nøjsom fordi, at jeg kan se potentiale i de fleste ting. Om det er en gammel dykker flaske, et stykke drivtømmer, et maleri nogen ikke har kunnet gøre færdig, så kan jeg se nyt liv i det, og jeg får en trang til at skabe og give det hele en chance til. Derfor tegner jeg ikke kun på lærreder, men også træ, gamle fliser, sten, krukker og mange andre ting. Da jeg er meget fascineret af naturen, og alle de farver som naturen har skabt, bliver det ofte det jeg tegner og derfor er det meste af min kunst præget af dette.