31
Okt
Englevagt og lys
Tidspunkt
kl. 18:30 - 20:00Adresse
Fredens Kirke,
Fruerstuevej 39,
5700 Svendborg
Beskrivelse
Halloween er uhygge, blod, monstre og dæmoner. Til tider i så høj grad, at især de mindste kan synes, at det bliver for meget. Hvis man er på det hold, er enhver, som har lyst, velkommen til en aften, hvor vi på tværs af generationer samles om at tænde lys i mørket for og med hinanden. Til Englevagt ved Fredens Kirke lover vi nul uhygge og masser af lys og kærlighed. Blandt meget andet kan man efter en kort andagt i kirken gå en tur langs Lysstien eller læse spørgsmålene op for hinanden på Håbsruten. Der er også mulighed for at lytte til musik i kirkerummet, hænge en engel på Jakobsstigen, varme sig med en kop kakao ved bålfadet eller se, hvad der sker, når man lægger sin bøn i døbefonten. Englevagt er gratis og for alle aldre.