03
Okt
FREDAGSBaRok i Fraugde Kirke
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Fraugde Kirke,
Fraugdevej 67,
Fraugde,
5220 Odense SØ
Beskrivelse
Til FREDAGSBARok tager vi fredagsbarstemningen ind i kirken. Vi hiver cafébordene frem og serverer billige drikkevarer og chips, imens vi nyder underholdningen fra bandet Salmeblues. Bluesmusikken og salmelitteraturen ligger ikke så langt fra hinanden, hvis man skraber lidt i overfladen. Dette beviser bandet Salmeblues, der i bluesgenrens ånd fortolker de mest triste, nedtrykte, dystre og indadvendte salmer fra Den Danske Salmebog. Bandet kommer ud i alle afkroge af bluesmusikken og kaster på trods af det melankolske udgangspunkt et satirisk og festligt blik på de danske salmer. Ved denne koncert vil Salmeblues have særligt fokus på Thomas Kingos salmer. Salmeblues består af Anders Grankvist Schou, klaver og sang, Anders Frang, saxofon, Jakob Retz Johansen, kontrabas og Andreas Skamby Madsen, trommer.