24
Sep

16. s. e. Trinitatis - Fyld Danmarks kirker

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Jørgen Germann
Adresse
Vindblæs Kirke, Norupvej 102, Norup, 8970 Havndal
Beskrivelse
Gudstjeneste i Vindblæs Kirke v/Jørgen Germann Søndag 24. september 2023 er det igen sidste søndag i september og dermed søndagen for det landsdækkende initiativ Fyld Danmarks Kirker. En ekstra opfordring til at gå i kirke og mærke fællesskabet i den danske folkekirke, som det kan opleves hver eneste søndag året rundt.  I år lyder opfordringen til at fylde de danske kirker med fred. Ikke bare fred i Ukraine og alle andre steder i verden, hvor ufreden hersker og dialogen er sat til side. Det kan også være behov for at slutte fred med Gud, med sin næste, fred i politik. Alle taler om fred lad os bede for fred og vise, at vi mener det helt alvorligt og bogstaveligt.  2023 er det første år med to Fyld Danmarks Kirker-søndage. Fredag 5. maj var sidste gang, vi havde helligdagen Store Bededag, i hvert fald som en fridag. Også denne dag opfordrede vi til at gå i kirke og vise sin opbakning til denne gamle helligdag.  Tag venner og familie under armen søndag den 24. september, eller kontakt en måske ensom, enlig medborger og spørg, om han eller hun ikke vil med til gudstjeneste i den lokale kirke. Jo flere, jo mere mærker vi fællesskabet og jo kraftigere bliver vores budskab om fred. Vel mødt. Med venlig hilsen Udvalget for Fyld Danmarks kirker Bente Asschenfeldt www.fyldkirken.dk