27
Mar

Gospelkoncert i Assens Kirke med Hadsund Kirkes gospelkor - Spirits of Joy

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Assens Kirke, Niels Madsens Vej 11, Assens, 9550 Mariager
Beskrivelse
Kom og hør glad og livsbekræftende gospel i Assens kirke - vi tør godt love, at I går glade derfra. Grundlaget for Hadsund Kirkes Gospelkor Spirits of Joy blev skabt tilbage i september 2006. På opfordring af Bente Bressendorf arrangerede LOF i Hadsund en gospel workshop med Steve Cameron som korleder. Workshoppen blev så stor en succes, at den mundede ud i en kursusrække og hermed var fundamentet for et reelt gospelkor lagt. Provst Carsten Bøgh Pedersen (Hadsund og Vive sogne) støttede entusiastisk tanken om etableringen af gospelkoret, som nu har været en realitet lige siden. Siden korets koncertsdebut ved en julekoncert i Hadsund Kirke i 2006, er det blevet til en række koncerter, ikke kun i Hadsund Kirke, men også ude i landet - og nu også i Assens Kirke. For godt et år siden fik de ny korleder, Astrid Holm Olsen. Hun erstattede Fatima, som tog over efter Steve Cameron i 2018. Astrid er sanger og komponist og er uddannet cand.mag. i musik. Koret synger et blandet repertoire af amerikansk gospel og nordisk gospel.