24
Jul

Sommerkoncert i Esbønderup Kirke: SoundOkapi

Tidspunkt
kl. 20:00
Adresse
Esbønderup Kirke, Kirkepladsen 5, Esbønderup, 3230 Græsted
Beskrivelse
Sommerkoncert 24. juli i Esbønderup Kirke: SoundOkapi SOMMERKONCERT ESBØNDERUP KIRKE: Den 24. juli er der også koncert i Esbønderup Kirke, men denne gang er det med den elektroniske kunstner SoundOkapi. SoundOkapi spiller en koncert med 4 instrumenter, som alle er kreeret af det samme elektroniske musikinstrument-firma, Soma Labs. Han spiller på de 3 meget forskellige synthesizere Lyra-8, Terra og Enner samt på looperen Cosmos. SoundOkapi har indspillet seks albums og spiller live-koncerter i alt fra danske kirker til undergrundsklubber i Berlin. Hans interessefelt er bredt og spænder fra ambient over micro-house til noise, alt efter sted og anledning. Fælles for det hele er en minimalistisk tilgang og et højtideligt løfte om altid at spille 100% improviseret. Bag kunstnernavnet SoundOkapi gemmer sig den klassiske komponist og organist Flemming Chr. Hansen, som lover, at vi kan glæde os til en lille times collage af sære akkorder og melodier, kogt sammen til en både gestikulerende, groovy, noisy og minimalistisk klangflade. Du kan læse mere om SoundOkapi på soundokapi.dk